Dit udbytte
Når du er certificeret på koordinatoruddannelsen hos TACK International vil du:
- Kende dine egne rutiner og arbejdsstrukturer, så du bedre kan planlægge og styre dine arbejdsopgaver effektivt
- Kunne holde hovedet koldt i pressede situationer og bevare overblikket
- Kende din egen kommunikationsstil og hvad den betyder for din kommunikation med andre
- Forstå, hvordan du skaber værdifulde relationer i det virtuelle rum
- Være en kompetent sparringspartner ift. effektiv mødeledelse
Virksomhedens udbytte
Når du har deltaget i koordinatoruddannelsen vil din arbejdsplads møde en medarbejder, der:
- Vil være et aktiv som hele virksomheden kan få glæde af
- Kan indgå i værdifulde relationer og samarbejder over længere afstande
- Har stor personligt gennemslagskraft og formår at lede og fordele opgaver
- Forstår hvordan konflikter håndteres og forebygges

Metode
I løbet af koordinatoruddannelsen vil du komme omkring en lang række forskellige emner, som alle vil være med til at give dig værdifulde værktøjer og redskaber, som du kan bruge i din professionelle hverdag, når du skal koordinere og planlægge opgavestyring.
Emnerne vil komme vidt omkring på samme måde, som dine arbejdsopgaver også spænder vidt. Du skal bl.a. stifte bekendtskab med kommunikation, konflikthåndtering, virtuelle relationer samt onlinearbejde.
I mellem uddannelsens moduler vil du have rig mulighed for at afprøve dine nyerhvervede redskaber ude i den virkelige verden og efterfølgende komme med dine erfaringer og sparre med de øvrige kursister på uddannelsen om, hvordan redskaberne kan bruges i praksis.
Vi lægger vægt på at undervisningen er involverende og aktiv, så du som kursist kommer på banen med dine erfaringer og observationer. På den måde sikre vi også, at alle deltagere kommer hjem med ny inspiration og værktøjer, som du kan bruge allerede fra første dag.
Uddannelsen bliver afsluttet med en certificering, som er inkluderet i prisen.
Form
Koordinatoruddannelsen forløber over 3 x 2 dage, hvor du vil modtage undervisning i tidsrummet:
Dag 1: 09:00-16:00
Dag 2: 09:00-16:00
Derudover afsluttes Koordinatoruddannelsen med en certificering, såfremt denne ikke er angivet i datoerne, så vil dagen blive aftalt direkte med underviseren, Trine Egede. Koordinatoruddannelsen bliver afholdt i Aarhus i Jylland samt på Sjælland i Værløse.