Konflikthåndtering & kommunikation

I en hverdag præget af konkurrence, deadlines og store krav ser man ofte, at konflikter opstår. Konflikter på en arbejdsplads er ikke nødvendigvis udelukkende dårligt, men det kræver gode egenskaber og værktøjer at sikre, at konflikterne ikke eskalerer, og at parterne går fra konflikten med konstruktive erfaringer, uden dårlige tanker om sig selv eller andre.
Klik ind på nedenstående kurser til konflikthåndtering for at læse mere, bestille yderligere information eller booke din plads. Er du i tvivl om, hvilket kursus der er det rette for dig, sidder vi klar til at vejlede dig på tlf. 81 77 22 22.

Alle kan drage nytte af redskaber til konflikthåndtering

Konfliktløsning, og forståelse for hvad dette indebærer, er altid fordelagtige egenskaber at have – især i professionelle sammenhænge. Det er ikke unormalt at opleve uenigheder på en arbejdsplads, men det centrale er, at medarbejderne eller du selv kan hjælpes til at vende disse situationer til noget positivt. Dette kan for mange være svært, og vanskelighederne spænder fra konfliktskyhed til for stort temperament. Det får du ud af at deltage i kurser i konflikthåndtering Gennem konflikthåndteringskurser får du værktøjer til at håndtere alt lige fra svære personalesamtaler og decideret problemløsning til stresshåndtering og dialog med svære kunder eller partnere. På kurserne vil du både arbejde med din selvopfattelse, få en forståelse for dig selv, og hvordan andre ser dig, samt kommunikation og stress- og konflikthåndtering. Kurser fra Kursus.dk i konfliktløsning er rettet mod medarbejdere, der føler et behov for at udvide deres egenskaber i svære situationer, såsom konflikter. Der er ikke bestemte forudsætninger for deltagelse, men det forventes, at deltageren er indstillet på at arbejde med sig selv og sin adfærd overfor andre, samt forståelse for andre.
Kurser i konflikthåndtering for alle - kursus.dk

Evnen til at håndtere konflikter påvirker arbejdsmiljøet

Arbejdstilsynet har i deres tema om trivsel på arbejdspladsen haft fokus på konflikter. Her belyser de vigtigheden og potentialet i at tage hånd om konflikter på en positiv måde. Konflikter på arbejdspladsen er stort set umulige at undgå – især når det går stærkt og opgaverne er mange. Derfor er det vigtigt at holde for øje, at aktive tilgange til positiv konfliktløsning kan afføde konstruktiv læring og positive resultater både for de involverede og for organisationen som helhed. Det er ifølge Arbejdstilsynet hele arbejdspladsens ansvar at tage hånd om konflikter, men også at engagere medarbejderne i proaktive tilgange til at undgå potentielle konflikter. Her nævnes et fokus på opgave- og ansvarsfordeling og kommunikation og dialog. Værktøjerne der skal til, for at undgå eller løse konflikter er ikke medfødte, og afhængig af branche, medarbejder, belastning og andre faktorer, kan alle reagere forskelligt på potentielle konflikter. Også reaktionerne på disse kan være forskellige fra person og situation, og derfor kan det være vigtigt for mange - at have værktøjer til at tilgå disse situationer med en positiv og konstruktiv tilgang.
Kurser i konflikthåndtering - godt arbejdsmiljø - Kursus.dk

Gør konflikterne til et aktiv i jeres virksomhed

Konflikter bærer desuden præg af ofte både at være professionelle og personlige. Derfor kan mange virksomheder nyde godt af, at man inden en eventuel konflikt udfolder sig har en politik, tilgang eller aftale omkring hvordan konflikter kan italesættes, tilgås og løses. Denne forudgående dialog og løsningsorienterede tilgang er både proaktiv, og sætter samtidig rettesnor for, hvordan tingene kan og skal gøres. Den dialog der går forud for potentielle konflikter, skal selvklart være tilrettet den organisation dialogen foregår i, men den skal også være tilpasset de medarbejdere, der udvikler den, og som fremadrettet skal følge resultaterne heraf – ellers er der ingen pointe i det, og konflikter vil ikke blive til udviklingspotentiale, men derimod forblive som konflikter. Dialog omkring konfliktløsning og kommunikation kan læres, og skal ikke forventes som medfødte egenskaber. Mange virksomheder vil kunne drage nytte af, at dele af staben kender til de rette værktøjer til at undgå de værste og unødige konflikter, og kender mulighederne for at gøre en konflikt til lærings- og udviklingspotentiale. Konflikter kan ikke afskaffes helt, men de kan vendes til muligheder og stort potentiale, hvis de bliver tilgået korrekt. Vil du høre mere om muligheden for et skræddersyet kursus i konflikthåndtering til jeres virksomhed, så ring til os på tlf. 81772222.
Skræddersyede kurser i konflikthåndtering - Kursus.dk